Danske Henriette Larsen til tops i Bronzedivisionen på Mantorp.
Henriette Larsen har trukket overskrifter talrige gange de sidste par og i dag var den 23-årige jockey igen i fokus, da hun vandt en ny sejr med Jenny Mårtensson-trænede Secret Mission (us)(Muscles Yankee) i tiden 1.11,5a/2140 meter.

Henriette Larsen har været næsten fast kusk på Secret Mission siden august 2016, men havde ikke vundet løb med hesten før forrige gang på Halmstad, hvor parret sejrede i et klasseløb.
Med sejren har Secret Mission kvalificeret sig til V75-finalen på Eskilstuna den 29. juni og mon ikke der bliver genvalg til Henriette Larsen i sulkyen?
Henriette Larsen er foreløbig noteret for 16 sejre og 1.223.000 SEK i indkørte præmier i år.