TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

V75-Jägersro: Ingen tror på danskerne

af | Nyheder

Hverken Evita med Morten Friis eller Dowhatyoudodowell med Jeppe Juel har mange tilhængere, når de i eftermiddag er til start – bedre ser det ud med danske chancer i rammeprogrammet.

Evita med Morten Friis kommer med frisk sejr i Aalborg Hoppechampionat. Foto Hesselborg Foto

Evita med Morten Friis, der kommer fra en let sejr i Aalborg Hoppe Championat, er til start i Klass 1 – et løb over 2140 m auto og har trukket spor 5.

Pt. er den danske hoppe blot afkrydset på 1%, men løbet er åbent, og favoritten, 7 Easy Cash med Robert Bergh er afkrydset på 27%.

Peter Rudbeck-trænede Dowhatyoudodowell med Jeppe Juel er til start i dagens hovedløb, 4. afdeling – Svensk Uppfödningslöppning – og fra anden række ser opgaven da også svær ud.

Pt. er Dowhatyoudodowell en ”nul-procenter”.

Løbet, der har en førstepræmie på 700.000 SEK, ligner på forhånd et opgør mellem tre heste fra Per Nordströms stald.

Jägersro-træneren kører selv hoppen Good Vibes (Django Riff), som han er medejer af, og som vandt sin kvalifikation i 1.14.5a/1640 m.

Endnu hurtigere løb de to andre Nordström-heste med 1.13.2a/1640 m, Isla Mist Sisu (Beer Summit) med Peter Ingves henviste længe førende Felix Orlando (Orlando Vici) til andenpladsen – den køres i eftermiddag af Ôrjan Kihlström.

Stutteriejer Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow vil følge løbet med ekstra spænding, idet han i 2021 får Beer Summit – fader til Islay Mist Sisu opstaldet som avlshingst. Med 1.13.2 er Islay Mist Sisu Europas hurtigste 2 -åring i år.

Beer Summit havde i øvrigt en fin vinder på Åby forleden, da 4-årige Uncle Töll tog sin 7. sejr i 1.11.8a/1640 m.

Thomas Bonde sender Lorelei Marie (Prodigious) med Thomas Uhrberg ud 6. løb, hvor også Martinus Nørskov har Tour Eiffel (Qwerty) med Peter Ingves til start – det er i V75-2, men de er begge som Dowhatyoudodowell ”nulprocenter) i skrivende stund.

Bandit Brick med Jeppe Juel skulle have startet i Sølvdivisionen, men hesten er halt og er slettet af startlisten.

Uden for V75 deltager bl.a. Frank Mikkelsen, Axel Jacobsen og Ken Ecce med pæne chancer.

På Derby25 vurderer Rene Kjær chancerne for de danske deltagere på Jägersro – klik her

Baneprogrammet til Jägersro kan downloades på dette link – klik her