TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

V75-jackpot uden store favoritter

af | Nyheder

De helt store favoritter er der ikke når lørdagens V75-spil på Halmstad Travet køres i eftermiddag. DanToto forventer, at der vil være 22,6 millioner kroner i puljen til 7 rigtige.V75logo

Her fra morgenstunden er den største favorit 1 Spirit Real med Bjørn Goop i 4 afdeling – den er afkrydset på 51% af kuponene.

Eftermiddagens hovedløb er finalen i Stosprintern med en førstepræmie på 564.576 SEK.

I de fire indledende afdelinger, der blev kørt den 22. juni, var Impress Brodda (Viking Kronos) med Erik Adielsson den hurtigste vinder med 1.10.9.

Hoppen trænes af Christoffer Eriksson, der var udelukket den dag, men i eftermiddag er han klar og sidder selv i sulkyen.

Akkurat som i Sprintermästaren er løbet domineret af amerikansk-opdrættede heste. De udgør halvdelen af feltet, fire er svenske og en er italiensk.

Muscle Hill er den hingst, der har flest afkom med, nemlig fire.

I Gulddivisionen er El Mago Pellini (Chocolatier) med Adrian Kolgjini den store favorit fra spor otte bag bilen.

Anders Pedersen sender her 11 Magiccarpetride (Angus Hall) til start med Johnny Takter.

I Sølvdivisionen er 9 Nok’en Frækkert (Mastery) til start med Jørgen Sjunnesson i sulkyen – her er 11 Coldtown (Cantab Hall) med Ôrjan Kihlström favorit,

Baneprogrammet til Halmstad kan downloades fra dette link – klik her