Indtil sidste afdeling så det ud til at være en favoritomgang i V65-spillet – men så svigtede storfavoritten Kermit.
Efter de første frem afdelinger var værdien i V65-spillet i Skive på 547 kroner, og med en storfavorit som Kermit med Jeppe Juel i 6. afdeling, var der udsigt til en gevinst på 568 kroner -og næppe mange kroner – hvis nogen til rækker med 5 rigtige,
Men Kermit galoperede med 500 meter tilbage i et angreb ude i tredje spor, hvor den indvendigt for sig havde førende Kal EL med Morten Friis og Challenge Accepted med Jeppe Rask.
Med Kermit ude overtog Challenge Accepted føringen og nu ventede en V6-gevinst på 3.143 kroner forude.
Ned gennem opløbet lignede Challenge Accepted da også vinderen, men skridt for skridt nærmede Erik Bisgaards Kalypso Cæsar (Gift Kronos) med Birger Jørgensen og den 4-årige røde hoppe klarede akkurat at fange Challenge Accepted på målstregen.

Det var en overraskelse – blot spillet på 2% og til odds 16.44 som vinder.
Gevinsten for 6 rigtige blev på 27.394 kroner til 29 systemer – 6 af disse systemer var spillet efter udelukkende at få gevinst for 6 rigtige.
Det betyder, at man får gevinsten for 6 rigtige to gange.
Ingen danske spillere ramte på den måde, men det gjorde 4 norske systemer, 1 svensk og 1 finsk system.
V65 resultat:
