V65-gevinst på over 400.000 kroner gik til Sverige
Det var en svensk spiller, der løb med puljen til 6 rigtige i V65-spillet i Aalborg lørdag aften.
En bon til 64 kroner spillet på atg.se var den eneste, der ramte 6 rigtige i V65-spillet på racing Arena Aalborg lørdag aften.
Indehaveren af det vindende system henter i alt en gevinst på 444.325 kroner, idet der udover 6 rigtige var 6 rækker med 5 rigtige.
Det var to store overraskelser – leveret i 1. afdeling af Quick Overview med Theo Damsgaard og i 5. afdeling af Cash Sali med Knud Mønster, der slog benene væk under de fleste spillere.
Begge heste var kun afkrydset på 1% – Quick Overview gav et vinderodds på 36,49, mens Cash Sali gav lidt mere, nemlig 38.77.

At der ville blive gode penge at vinde i V65-spillet stod klart efter Quick Overvievs sejr som gav en udgangsværdi på 1.550 kroner.
Inden Cash Sali vandt i 5. afdeling, var der 47,67 systemer, der levede, men af dem var der kun to, der overlevede Cash Sali – og de var begge svenske systemer!
Begge systemer havde kryds ved Baxo Epice i sidste afdeling og hvis den havde vundet ville den have udløst en gevinst på 209.022 kroner for 6 rigtige – kun det ene system havde afkrydset Ivar NL med Anders Pedersen og løb således med sekserpuljen på 418.045 kroner plus gevinst for 5 rigtige.