TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

V65-dag på JVB

af | Nyheder

Flere “sikre” holdepunkter i lørdagens V65-spil på Jydsk Væddeløbsbane. BEMÆRK løbene starter kl. 18.55.

Birger Jørgensen er kommet fint fra start i år, hvor han er klart førende
både på hjemmebanen i Århus og på landsplan, hvor det inden dagens løb er blevet til 26 sejre og 474.000 kroner i indkørte præmier.

Meget tyder på, at JVBs mangeårige trænerchampion kan få endnu en stor dag på hjemmebanen – i baneprogrammet er han således tippet som vinder i tre af dagens seks køreture.

Mest oplagt synes stortalentet Drønvictormolar (V65-2) at være, selvom det er første gang hesten starter i Århus, hvilket selvfølgelig kan være en fælde, men Ready Cash-sønnen indeholder stor kapacitet og tredje sejr på stribe er afgjort inden for rækkevidde.

Det samme gælder for tyske Lucky Lady Blue (Cantab Hall)(V65-4), der har vundet seks af sine seks starter – fire af disse med Birger Jørgensen i sulkyen.

I sidstnævnte løb er der gensyn med sejrshesten Duka Moseby (The Liquidator), der gør comeback efter næsten fire måneders pause og til Fast Track udtaler Bent Svendsen:

“Duka Moseby har vintertrænet efter sin fremragende sæsonafslutning på 1.12. Starter i Århus fordi det er der, hesten skal gå sit første årgangsløb og den matches mod Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix. Har startet på banen to gang tidligere. Den hoppede den ene gang, men det var uheld. Trives godt på banen og har et ganske udmærket spor til at komme i gang på, har trænet stærkt og er klar, men om det rækker til sejr ved jeg ikke. Det er heller ikke det vigtigste i dette løb. Nu skal hun i gang.”

Baneprogram: KLIK HER