Efter fire besnærende sejre i træk kommer Hans Henning Kristoffersens Levelup med Ken Ecce i sulkyen i aften på sin karrieres hidtil hårdeste opgave.
Levelup er til start i Treåringsseriens Final på Kalmar med 150.000 SEK i førstepræmie.
Her møder den bl.a. Lazy Dust med Johan Untersteiner, der i forrige start var nummer to i Dansk Trav Kriterium til Lust for Life samt en anden dansker, La Liga Boy, der efter at være solgt til hesteejer ved Christoffer Eriksson har vundet to sejre på netop Kalmar.

Løbet ligger som sidste afdeling i V64-spillet.
Lazy Dust er spillet som favorit på 34%, mens Levelup er spillet på 15% og La Liga Boy på 13%.
