TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

V5-Nicolaj

af | Nyheder

Lørdag aften på Lunden havde Nicolaj Andersen på forhånd gode chancer med Bølle Gardenia og Attention Bøgedal og staldskriget Adriano B R og sandelig om ikke alle vandt sikre sejre.

Nicolaj Andersen

Nicolaj Andersen

Alle sejrene var indenfor V5-spillet og den første var Bølle Gardenia, der strøg til spids på første langside og siden kontrollerede Nicolaj Andersens 3-åring alt.

Børge forsøgte angreb over den sidste omgang, men var ikke i nærheden af Bølle Gardenia, der vandt på 18,0/2000 volte før Børge og Stor Stark Akema.

Allerede i løbet efter var Andersen igen på pletten, da han sendte Katia Bøgedal-trænede Attention Bøgedal direkte til spids.

Igen kontrollerede han alt og Carmody Lobell-sønnen lukkede med 11/500 og er klar til derbyprøverne i næste start.

Sejr på fornemme 14,8/2000 auto var en imponerende præstation.

Den sidste Andersen-vinder var  Adriano B R, hvor Torpedo W F som aftenens største favorit ellers var kommet til spids tidligt i løbet.

Midt på sidste langside gik Nicolaj Andersen frem udvendig og lidt overraskende havde Torpedo W F ikke mere at skyde med i opløbet, hvor Adriano B R gik fra til let sejr på 14,3/2000 auto.