01 jul2018
Uza Josselyns vindertid korrigeret
Dommerne på Enghien har korrigeret vindertiden for Uza Josselyn ved sejren i Prix de Washington lørdag eftermiddag.
Efter løbet blev vindertiden for danske Uza Josselyn opgivet til 1.08.7, hvad der ville have været den hurtigste notering nogensinde på en fransk travbane.
Tiden er samtidig også klar dansk rekord.
Noget tid efter korrigerede dommerne på Enghien imidlertid vindertiden for Uza Josselyn til 1.09.0!
Oprindeligt var totaltiden for Uza Josselyn 1.50.6 – og på den engelske mile svarer det til netop 1.08.7, og tjekker man resultaterne på spillesiden, PMU, så fremgår det her søndag morgen, at totaltiden fortsat er opgivet til at være 1.50.6.
Men hos Le Trot er den rettet til en totaltid på 1.51 – 1.09.0 i kilometertid.