TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Uvejr udsatte storløb

af | Nyheder

Et kraftigt uvejr søndag eftermiddag betød, at Dommerkomiteen på den italienske bane i Trieste valgte at afbryde løbsdagen efter afviklingen af programmets seks første løb. Det betød at dagens hovedløb, Gran Premio Presidente della Republicca ikke blev afviklet søndag, men i stedet mandag eftermiddag.

Sharon Gar med Pietro Gubellini. Foto De Nardin,Trenno

Sharon Gar med Pietro Gubellini. ArkivFoto De Nardin,Trenno

Gran Premio Presidente della Republicca er et af de største løb for italienske 4-ringer, og i den gode tid havde løbet en samlet præmiesum på næsten 100.000 Euro.

Nu hvor italiensk travsport har været gennem en slankekur, er præmiesummen på 45.100 Euro og som altid i Italien er dette beløb inklusive opdrætterpræmier, der udgør 20%!!

Ni heste stillede til start og storfavorit var Sharon Gar (Varenne) med Pietro Gubellini. For en mĂĄned siden satte Sharin Gar banerekord pĂĄ den nye bane i Milano og efter en tur til Vincennes uden held, var hun atter i vinders rolle.

Sharon Gar vandt i 1.14.3a/2060 m foran Stilus Amnis (Malabar Circle Ås) i 1.14.7 og Sugar Rey (Look de Star) i 1.14.7. Der var 18.860 Euro i førstepræmie til Sharon Gar, der nu har tjent 169.176 Euro i sine 32 starter. Hun har vundet 10 sejre.