16 dec2022
Utrolig præstation
Det Great Shadow N præsterede torsdag aften på Bergen Travpark var en utrolig præstation, hvor den formåede at vinde trods en kæmpe galop fra start.

Der var nok mange, der var kørt i stald efter den startgalop, som Great Shadow N (Orlando Vici) lavede for Pål Buer torsdag aften på Bergen Travpark.
Parret satte op mod 80 meter til, men Buer kørte efter feltet og fik kontakt efter 1000 meter. I opløbet angreb Great Shadow N ude i banen og kunne gå frem til sejr i 1.18.5/2100 m – præmie 16.000 NOK.
Det var første start for Great Shadow N efter eksport til Norge – den har hidtil været i træning hos Bo Westergaard.
Moderen til Great Shadow N er Shadowshot, der også er mor til bl.a. Shotproof (Yankee Glide) 1.10.0 – 1.234.170 NOK
