I nat sejrede Hillexotic med Yannick Gingras på The Meadowlands i 1.09.2, hvad der er årets hidtil hurtigste tid i USA. Og Hillexotic har dansk tilknytning.

Lisa Photo
Den 6-årige vallak, Hillexotic trænes af Ron Burke, og startede i nat for femte gang i år.
Yannick Gingras sad i sulkyen og efter en 1.06 afslutning kunne Hillexotic (Muscle Hill) vinde med en halv længde over Lovedbythemasses (Muscle Mass) med Todd McCarthy.
Vindertiden 1.09.2 er den hurtigste i USA og Canada i år, men ikke den hurtigste i verden. Den hæder indtager italienske Vivid Wise As, der præsterede 1.09.1 som vinder af Criterium de Vitesse på Cagnes sur Mer.
Hillexotic har den tidligere verdensrekordholder Exotic Destination som moder, og nu kommer vi til den danske forbindelse.
Moderen til Exotic Destination 1.09.7 – 284.385 dollars – og altså mormor til Hillexotic – hedder Tahitian Tasha blev hjemkøbt til Danmark af Stutteri Shadow.
Herhjemme slog afkommene efter Tahitian Tasha ikke rigtigt igennem.
Anton Tinghøj – en helbroder til Exotic Destination – lovede meget som unghest, men fik aldrig vist sit fulde talent.
Bedre ser det ud med de hoppeafkom efter Tahitian Tasha, der har virket i avlen i Danmark.
Bet You Shadow (The Liquidator) er bl.a. mor til evnerige Gejst, der har vundet 3 sejre 9 starter.
Tahitian Treat er mor til Bravur Torkdahl (Andover Hall) 1.13.8 – 172.867 kr., Stronger N’Therest (Muscles Yankee) 1.14.0 – 197.919 SEK, Eddie Shadow (Orlando Vici) 1.14.5 – 186.600 SEK.
Ustartede Vintage Shadow (Exploit Caf) der har Tahitian Treat som mor, er selv mor til fire afkom. Fætter Tir (Solvato) 1.13.2 – 247.994 SEK, Elvis Shadow (Trophy Catch) 102.400 kr. og Greenday Tir (Broad Bahn) 1.15.5 – 80.581 kr.
På Stutteri Shadow fører såvel Bravur Torkdahl som Vintage Shadow hoppelinjen videre.
