TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

USA: Stor forskel på trav og galop

af | Nyheder

Mens galopsporten i USA måtte melde om tilbagegang i omsætningen på løbene, så var der fremgang at spore hos traverne. Men traverne er fortsat langt efter galoppen.

Forholdet 1/10 mellem trav og galopsport i USA holder sig fortsat, men mens storebroder, galoppen havde et vanskeligt år, så gik det anderledes bedre for lillebroderen.

I 2019 kunne man nemlig registrere en fremgang på 3,53% i den samlede totalisatoromsætning, selv om man afviklede 46 løbsdage – eller 1,33 løbsdage færre!

Der blev også udbetalt flere præmier til hesteejerne – her var stigningen 2,36% til 439.546.019 dollars.

Også galophesteejerne fik flere penge at ride om i 2019, selv om totalisatoromsætningen påp galopløbene svigtede.

Her var fremgangen på fine 4.49%, hvad der bragte hesteejernes præmier op på 1.167.921.650 dollars.

Hvor stor galopsporten er i USA kontra travsporten kan også tydeligt ses af, at den samlede totalisatoromsætning på travløbene (trav/pacer) var 1.37 milliarder dollars – og galoppens hesteejere fik altså udbetalt 1.167 milliarder dollars i væddeløbspræmier!!!

Omsætningen på de amerikanske galopløb endte på 11,03 milliarder dollars i 2019 – en nedgang på 2% i forhold til året før.

Der blev blot afviklet 7 løbsdage mindre i 2019.