TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

USA-hoppe til Danmark

af | Nyheder

Hos Stald Korfu i Sønderjylland har man skiftet lidt ud i bestanden af følhopper. Solgte en hoppe på internetauktionen i går, men har allerede erhvervet en amerikansk følhoppe fra Holland.

Zsaza Boko

Tirsdag aften solgte Bent Koch, Stald Korfu Alexandra AM i fol ved Tycoon Conway Hall på den svenske internetauktionen, men forinden havde han sørget for at have en afløser klar til stutteriet.

Det er den 13-årige amerikanskfødte Zsaza Boko, der er efter Muscles Yankee – A Girl Named Sugar v. Pine Chip.

Under navnet Lindy’s Sugar Baby blev hun i 2008 solgt på Lexington-auktionen for 285.000 dollars og sendt i træning hos Stefan Hultman i Sverige – på vej hjem ændrede hun navn til Zsaza Boko.

I august 2008 – altså som 2-åring – var Zsaza Boko i prøveløb på Solvalla og blev godkendt i 1.24.8, og så gik turen tilbage til USA, hvor hun blev trænet af Trond Smedshammer.

Som 3-åring blev det til to starter uden den store succes, men Zsaza Boko havde dog forinden i en Qualifier vist pæn hurtighed, idet hun noteredes for 1.12.7.

Så gik turen tilbage til Europa, hvor hun gik i avlen og har fået fem føl.

Det første Fitzgerald Boko (Andover Hall) har rekord 1.11.59 og har tjent 50.353 SEK.

Derefter følger Betting Superstar (Andover Hall) 1.13.5 – 156.533 SEK og Chinaman (Cantab Hall) 1.12.8 – 201.900 SEK.

Fra 2017 er der Kabor Boko (Readly Express og 2018 Limitless Boko (SJ’s Caviar).

Zsaza Boko, der er købt af Stutteri Boko, er atter i fol ved SJ’s Caviar.

Zsaza Boko har været det klart dyreste afkom efter moderen, A Girl Named Sugar, der i øvrigt er søster til avlshingstene Civil Action og Muscle Bound og fra hoppelinjen kommer også bl.a. Habit.