TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

USA: Gode startspor til Enzo og C You Again

af | Nyheder

Både Enzo og C You Again er meldt til start på amerikanske baner inden for den næste uge, og de har begge fået gode startspor.

På søndag starter Enzo (From Above US) på 1000 meter-banen Miami Valley Raceway i Ohio, og denne gang er den droppet ned i klasse efter at have løbet uplaceret to gange.

Nu hedder propositionen: Heste som ikke har vundet $6.000 dollars (hopper $7.000) i de sidste fire starter. Desuden kan heste, der indsættes til salg for $20.000 starte.

Enzo har tjent 3.509 dollars i sine fire sidste starter og derfor passer propositionen fint – From Above US-sønnen har trukket spor 2 og skal køres af Brett Miller.

Og den er ikke blandt de tre heste, der er sat til salg for $20.000.

I ” The Morning Line”, der er amerikanernes chancevurdering i et løb, er Enzo favorit til 5-2 – dvs. odds 3,50.

Onsdag den 8. februar får C You Again (The Liquidator) sin anden amerikanske start. Det sker på 800 meter-banen Yonkers, hvor C You Again med Jason Bartlett starter i 10. løb, der er for heste, der ikke har tjent $7.500 i de sidste fem starter m.m.

C You Again har trukket spor 1 – endnu er der ingen ”Morning Line” på dette løb.

Jason Bartlett kender C You Again, idet han kørte den i qualifier på The Meadowlands.