Den 2-årige hoppe, Wall of Fame med Andy Miller blev den første fra årgang 2024, der vandt i en tid bedre end 1.10.0.
Wall of Fame var for anden gang til start i nat på The Meadowlands, hvor hun vandt en afdeling af New Jersey Sire Stakes Platinum Division i 1.09.6a/6109m – med en afslutning efter 1.07.5.
Det er første gang i år en 2-åring løber bedre end 1.10.0 i verden.

Wall of Fame er efter Walner – Saadet v. Donato Hanover og kostede som åring 60.000 dollars,
Hun trænes af Julie Miller og inden debuten var Wall of Fame ude i to qualifiers, som hun vandt. Hun vandt også sin debut i 1.11.0 og forbedrede sig til 1.09.6 i nat.
Verdensrekorden for 2-årige hopper er sat tilbage i 2014 af Mission Brief med 1.08.7.
I en anden afdeling Platinum-divisionen blev vindertiden 1.10.0. Det var Grandiflora (Muscle Hill), der trænes af Noel Daley og havde Todd McCarthy i sulkyen, der sejrede sikkert med en 1.06.5/400 m-afslutning.

Grandiflora har dansk blod på modersiden, idet hendes tipoldemor er O’Chita (Linus T – Anita Holmbo)!
Moderen til Grandiflora er den svenske hoppe, Floribonda (Bold Eagle) – hendes moder er Violet Hill (Maharajah – Green Chili) – Green Chili er efter Brandy Hanover – O’Chita.
O’Chita er i øvrigt også moder til tophesten Digger Crown.
O’Chita er opdrættet på Fyn af Willy Herforth Nielsen.
