TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

USA: Enzo nummer tre på The Meadows

af | Nyheder

Danske Enzo løber nu i bedste klasse på 1000 meter-banen, The Meadows i Pennsylvania.

Torsdag eftermiddag, lokal tid var Enzo (From Above US) med Brady Brown meldt til start i dagens bedst doterede travløb, et Open Handicap med en samlet præmiesum på 21.200 dollars.

Fra spor 4 var Enzo godt med fra start og lå nummer to efter de første 400 meter, men da feltet satte sig kom han til at sidde som femte.

Løbet blev afviklet i et godt tempo – de første 800 meter efter 1.10.6, og det tempo kunne den 6-årige Combs Hanover (Archangel) med Ronnie Wrenn holde til målstregen var passeret. Den sejrede sikkert i 1.10.7a/1609 m foran Locatelli med Tony Macdonald i 1.11.0, mens Enzo besatte tredjepladsen i 1.11.5.

Tredjepladsen  var 2.544 dollars værd.