TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

USA dopingskandale: Toptrænere samarbejdede

af | Nyheder

FBI’s efterforskning i amerikansk trav- og galopsport om doping har foregået siden januar 2017, og har afsløret at førende galop- og travtrænere samarbejdede omkring brugen af dopingmidlerne.

Jorge Navarro og Jason Servis – navnene sig måske ikke os så meget, men det er to af USA’s allerstørste mest succesrige galoptrænere – samarbejdede med travtræneren Nick Surick, der var næstmest vindende træner (m h t sejre) i USA i fjor omkring doping af heste.

Det være sig fremskaffelse af dopingmidler – herunder EPO og et antiinflammatorisk middel kaldet ”red acid”.

Navarro var manden, der trænede XY Jet, der i 2019 vandt et af de store løb på Dubai World Cup-dagen, Golden Shaheen, og FBI har beviser på, at hesten var dopet ved den lejlighed – bl.a. fra telefonaflytninger.

XY Jet døde i januar i år – ifølge Navarro på grund af et hjerteanfald, men det er FBI ved at undersøge nærmere.

Navarro samarbejdede med kollegaen Jason Servis, som FBI også har beviser for, at han dopede sine heste – bl.a. tophesten Maximum Security, der for nylig vandt verdens største galopløb, The Saudi Cup i Saudi Arabien.

Servis og Navarro har bl.a. benyttet et produkt, der sælges under navnet SGF-100, og begge trænere har gjort det i samarbejde med dyrlæger, der nu også er anklaget ligesom forhandlerne af midlet,

Nick Surick – travtræneren – sørgede for at skaffe ”red acid” til Navarro, men FBI haro gså fundet, at han har brugt andre forbudte midler til de heste, han selv havde i sin træning.

Desuden har Nick Surick sammen andre sørget for at hesten Northern Virgin forsvandt, da dopingkontrollanter ville udtage test fra den.

Foreløbig har FBI rejst fire sager med tilsammen 27 anklagede, men som vi skrev i går, så er det kun toppen af isbjerget i amerikansk trav- og galopsport, og fra mange sider hilses FBI’s aktion særdeles velkommen.

Således skriver den store hesteejer og opdrætter George Segal bl.a. i en kommentar:

-Ingen er overrasket over dette, som mange af os har haft på fornemmelsen har foregået i mange år. De anklagede, hvis de er skyldige, har ikke blot stjålet fra det spillende publikum, men også fra Trænerkollegaer og ejere, samt misbrugt og mishandlet heste, i deres varetægt.

Og han slutter med: På bundlinjen er dette en god ting for os alle, og et stort skridt i den rigtige retning.