TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

US Male EP fortsat ubesejret

af | Nyheder

Ganymede-sønnen US Male EP med Jeppe Juel i sulkyen fortsatte sin sejrsrække torsdag aften, hvor den indledte Sprintermästaren med en sikker sejr.

US Male EP med Jeppe Juel - vandt for 4. gang i træk. Arkiv

US Male EP med Jeppe Juel – vandt for 4. gang i træk. Arkiv

US Male EP, der trænes af Peter Jensen i Aalborg, sad godt til undervejs, og på en god afslutning ude i banen kunne Jeppe Juel sende den frem til sejr i ny rekord 1.15.6a/2140 m. Der var 50.000 SEK i førstepræmie.

Det var fjerde start og fjerde sejr til US Male EP, der er ejet og opdrættet af Elisabeth Granlund.

Jeppe Juel var også til start med egentrænede Salina, der efter en langsom start og en placering sidst i feltet, måtte helt ud i femte spor opløbssvinget rundt og endnu længere ned gennem opløbet, hvor mange heste ville være med i kampen om sejren.

Salina (ENS Snapshot) sluttede godt af, men kunne ikke fange Valkyria R Ø K med Erik Adielsson, der sejrede i 1.14.1a/2140 m foran Rondine d’Amour med Anders Svanstedt, der som Salina fik noteret 1.14.3. Salina fik 25.000 SEK i præmie.

Her var Spurs Rain med Flemming Jensen nummer fem – også i 1.14.3.

Derbyvinderen Stand and Deliver (Kadabra) med Birger Jørgensen så ud til at være på vej mod sejren i et stayerløb, men måtte kort får mål se sig overspeedet af Alfas da Vince (Orlando Vici) med Joakim Løvgren . de fik begge noteret 1.13.5/3180 m volte!

Der var 62.500 SEK i andenpræmie til Stand and Deliver.