TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Uro i Lundens bestyrelse

af | Nyheder

Næstformanden Jørgen Sthelis og bestyrelsesmedlem Lone Drongesen er med omgående virkning udtrådt af Det Danske Travselskabs bestyrelse på grund af uenighed omkring om størrelsen af præmiebudgettet.DH Charlottenlund logo

Kort beskrevet er det en uenighed om bredde eller elite, der er anledning til at de to bestyrelsesmedlemmer nu har nedlagt deres hverv kort tid før den ordinære generalforsamling, der er planlagt til den 16. marts.

Jørgen Sthelis og Lene Drongesen har udsendt følgende pressemeddelelse:

I processen med sæsonplanen og det tilhørende præmiebudget, er der opstået grundlæggende uenighed i bestyrelsen på Charlottenlund Travbane, hvor Peter Wilhelmsen har opnået flertal for en politik, som efter vores mening, er negativ for nuværende hesteejere og trænere omkring banen. Og som isolerer Charlottenlund yderligere fra det øvrige travdanmark. Vi mener der er brug for sammenhold, ikke for splittelse.

Begrundelsen overfor os er, at det skal gavne spillet, som man mener kan boostes til store højder, ved at skaffe større præmier i løbene. Idet sporten derved forventes at blive så god, at den lokker storspillere til. Vi tror ikke på denne teori.

De seneste 2 – 3 år er det lykkedes at vende stemningen omkring Charlottenlund, ved målrettet at arbejde på at tilpasse udbuddet af løb til hestematerialet. Resultatet er mere optimisme blandt hesteejere og trænere, med flere heste i staldene til følge. En udvikling vi kan frygte lider skade med den linje formanden nu har fået flertal for i bestyrelsen.

Uenigheden er så grundlæggende at vi ikke ser anden mulighed, end at forlade bestyrelsen med øjeblikkelig virkning, da vi ikke kan stå inde for projektet.

For travsporten som helhed, håber vi Peter Wilhelmsen og Co har ret og vi tager fejl.

Med Venlig Hilsen

Lene Drongesen og Jørgen Sthelis

Da der kun er to måneder til den ordinære generalforsamling har Lundens bestyrelse valgt, at man ikke supplere sig med de valgte bestyrelsessuppleanter.

Det har ikke været muligt at træffe formanden Peter B Wilhelmsen for en kommentar, da han er på forretningsrejse i udlandet,