12-årige Arazi Boko med Alessandro Gocciadoro vandt lørdag aften heatløbet Campionato Europeo på Cesena-banen, men igen var det ikke kønt at se på Gocciadoros drivning.

Det er en hård hest, denne Arazi Boko!
12-år gammel er den så god som aldrig før, og sent lørdag aften kunne Arazi Boko med sin træner Alessandro Gocciadoro vinder det store heat-løb, Campionato Europeo på 800 meter-bane, Cesena i Italien.
Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at de to heat har samme vinder, og derfor måtte der også i år et race-off til.
I ´1. heat sejrede norske Cokstile med Antonio di Nardo sikkert i 1.12.0a/1660 m, mens Arazi Boko blev nummer fem i 1.12.5.
I 2. heat var Arazi Boko overlegen i 1.12.0a/1660 m, mens Cokstile var uplaceret i 1.13.7.
I race-off var Arazi Boko i spids fra start, og der blev kørt til hele vejen.
Arazi Boko kunne afvise Cokstile og sejrede i 1.11.1a/1660 m, mens Cokstile besatte andenpladsen i 1.13.
Det var ikke kønt at se på den måde hvorpå såvel Gocciadoro som Di Nardo drev deres heste.
Arazi Boko fik 60.000 for sejren i finalen og 4.600 Euro for sejren i 2. heat. Cokstile fik 26.400 Euro for andenpladsen og 4.600 for sejren i 1. heat.
Varenne-sønnen Arazi Boko nærmer sig nu millionen i indtjening.
Efter lørdagens sejr er det blevet til 929.438 Euro i 73 starter.