TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Untersteiner sørgede for pæn gevinst i V86

af | Nyheder

Frem til V86-7 onsdag aften lignede det en ren favoritomgang og værdien efter seks afdelinger var på 2.640 kroner. Men så skete der noget!

Hos ATG var man sikkert begyndt at glæde sig til at skulle overføre en præmiepulje til næste onsdags store V86-spil.

Frem til onsdag den 2. september vil der være yderligere fire V86-omgange og dermed også mulighed for at der vil blive jackpots der kan overføres til spillet onsdag den 2. september, hvor der i forvejen er opsamlet en jackpot.

Men fra gårsdagens V86-spil på Åby og Solvalla kommer der ingen penge.

Can Lane går forbi Zio Tom Jet til sejr i V86-7.

Det sørgede Johan Untersteiner for, da han med Can Lane nedkæmpede favoritten Zio Tom Jet med Adrian Kolgjini i V86-7.

Can Lane, der gav 21 gange pengene og kun var afkrydset på 3%, betød at værdien i V86 gik fra 2.640 kroner efter 6. afdeling og op til 35.512 kroner efter Can Lanes sejr.

I 8. afdeling var Panamera Racing og Egebro Racings Hill’s Angel med Bjørn Goop favorit på 33% og ville udløse en gevinst på 52.257 kroner

Fra startspor 6 satse Björn Goop på at køre til spids, men fik svar indvendigt af Ôrjan Kihlström med næstfavoritten You Could Be Mine.

Denne klarede at holde Hill’s Angel ude, og det betød at Goop valgte at køre ned i ryg på Kihlström.

Og her måtte han blive resten af løbet.

You Could Be Mine vinder – mens Hill’s Angels sidder fast i ryggen

You Could Be Mine (Trixton), der trænes af Roger Walmann,  holdt sig foran hele vejen hjem og sejrede i 1.14.5a/2140 m hårdt presset af Samaritana med Mika Forss i samme tid.

Hill’s Angel sad inde bagved uden chance for at komme ud til angreb og blev nummer fire i 1.14.6 – det gav 13.500 SEK i præmie.

Havde Samaritana sejret var gevinsten for 8 rigtige blevet på 372.709 kroner!

Nu blev den på 57.194 kroner – og ingen danske vindere med 8 rigtige.

Løbet Hill’s Angel startede i hed Lime Abbeys løb og var for 3-årige hopper og havde en førstepræmie på 100.000 SEK.

De 3-årige hingste mødtes i Ibrahim Paschas Lopp – også med 100.000 SEK i førstepræmie – vandtes sikkert af Selected News (Maharajah) med Torbjørn Jansson i 1.13.3a/2140 m foran Global Badman (Yield Boko) med Daniel Wäjersten i 1.13.5.

I aften er der V86-spil til løbene, der afvikles på Bollnäs og Örebro – indskud til V86 slutter klokken 20.30