TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Union Boy var den første

af | Nyheder

Kenn Erik Bech har atter gravet ned i travsports historie, og har skrevet denne artikel forud for Trav Derby 2015 – U-V-W-årgangens største opgør:

Dansk Traver Derby 1919 var første år med en “U-V-W-hest” som derbyvinder (1):

Populære Union Boy med Holger Fischmann

Af Kenn Erik Bech

Union Boy  med Holger Fischmann efter Dderbysejren

Union Boy med Holger Fischmann efter Derbysejren

Året 1919 var første gang en hest med et begyndelsesbogstav med enten U-V-W vandt et derby, men det var før man i dansk travsport indførte reglen om at en årgang skulle have samme forbogstav. Det skete første omkring 15 år senere,

Vinderen i 1919 var Union Boy, kørt af Holger Fischmann, og her har vi en derbyvinder, der blev utroligt populær i de kommende sæsoner. Union Boy forsatte med at starte til den var 12 år.

Ejer var Mr Farmer, et pseudonym for kammerherre M. A. Creagh-Bornholdt, som Fischmann var privattræner for i en årrække. Bornholdt var en stor hesteejer, der dukkede op i sporten umiddelbart efter 1. verdenskrig. Han  var godsejer og ejede flere gods i Jylland.

Opdrætter af Union Boy var et meget kendt travnavn, Julius Pajoncek, der dermed fik et hattrick som opdrætter af en derbyvinder! Julius Pajoncek syntes ellers, at den senere så folkekære Union Boy, var for lille og forærede den til sin broder Gustav, som fik den for en meget lille pris. Så Union Boy blev nærmest reddet fra aflivning, sådan lyder den gamle historie!

Pajoncek

Julius Pajoncek

Julius Pajoncek

Julius Pajoncek kørte travløb både som professionel og amatør. Pajoncek var desuden importør af mange kendte travheste til Danmark, og han fik meget stor betydning for dansk travsport. Han havde pseudonymet Mr. King. Det menes, at Julius Pajoncek levede sine første år i Rumænien, men det nævnes også, at han var født i Polen (daværende Østpreussen) eller Pommeren, året var 1869. Han var også boende i USA på et tidspunkt, og rejste frem og tilbage til staterne mange gange. Pajoncek importede mange travheste til Danmark fra USA. Han var også i både England og Sverige, men kom i 1890’erne til Danmark på besøg. Han var blandt andet privattræner for en af datidens største stalde, tilhørende Fyrst G. Sturdza fra Rumænien. Sturdza stod blandt andet som opdrætter af den danske derbyvinder fra 1906, Allart, der var født i Rumænien. Pajoncek slog sig ned i Danmark i 1900, mest som hesteimportør, og blev dansk statsborger.

Tilbage i 1906 var Julius Pajoncek ejer og kusk af derbyvinderen det år, Miss Referro. Også både i 1916 og 1917 stod Julius Pajoncek som opdrætter af en derbyvinder, de to hopper, Danish Girl og Great Miss.  Ialt står han noteret for 171 sejre i Danmark. Han sluttede med at bo i Tyskland. Pajoncek var international også personligt; gift med en fra England, mens hans søn, Harry Pajoncek, blev travtræner i Sverige, men vandt også en del løb her i landet.

Populære Union Boy

Union Boy

Union Boy

Derbyvinder Union Boys forældre var begge amerikanskfødte og importerede af netop Pajoncek; Worthy T og Lady Dreamer. Bror Gustav Pajoncek solgte snart Union Boy, formentlig til Holger Fischmann selv, der solgte den videre for godt et par tusinde kroner til bagermester H. F. Eiermann, bestyrelsesmedlem i Charlottenlund. For ham vandt Union Boy kriteriet i 1918 sammen med træner Fritz Sommerfeld, men i januar 1919 blev solgt tilbage til M. Creagh-Bornholt, men nu for 20.000 kr. Kammerherren satsede stort det år, og handlede heste ind for 100.000 kr., – svarende til mange millioner i 1919! Svindelnummeret, “ringeraffæren”, nogle år senere, gjorde imidlertid, at kammerherrens travtid brat afsluttedes.

Union Boy blev en meget let derbyvinder, og nævnes som mindst to klasser over de øvrige. Det var kusken, Holger Fischmanns, tredje derbysejr i løbet af få år, idet han også var kusken bag Pajonceks to derbyvinderopdræt i 1916 og 1917. Derbytiden var 34,8, totalpræmiesummen i derbyet var det år 14.000 kr. Anden i derbyet 1919 var Vilvorde, som Niels Sølberg kørte for stortræner N. J. Koster, der selv måtte nøjes med tredjepladsen i derbyet med Eldona III. Union Boy var den første i Danmark, der vandt over 100.000 kr.

Fischmann

Holger Fischmann, født i Skovshoved i 1891, kom til Julius Pajoncek omkring 1908, og som kun 19-åring blev han travtræner! I alt vandt Fischmann 357 sejre, og var i mange år formand for Trænerforeningen.

Fischmann og mørkerøde Union Boy, blev Danmarks mest populære travpar i adskillige år, Union en rigtigt slidstærk jernhest. Totalresultatet for Union Boy var en totalindtjening på 117.700 kr., og i 171 starter blev det til 26 førstepladser, 36 andenpladser og 67 placeringer. Union Boy præsterede kunststykket at vinde løb i samtlige sine sæsonen fra 2-åring til 12-årig, elleve sæsoner i træk!

Efter endt væddeløbskarriere tog Union Boys nu norske ejer, Lars Thorsen, Union Boy til Norge, hvor han blev en udmærket avlshingst. Union Boy fik et langt liv og døde først omkring 1940.