Når tysk travsport i den kommende weekend afvikler sin årlige Breeders Crown-festival på Mariendorf-banen i Berlin, er to unge danske travamatører til start.
Det er Kamilla Plambech med Hambo (Dominion Beach) og Oliver Kristoffersen med Frederico (Ens Snapshot), der begge tager turen til Berlin på lørdag for at køre de to Anders F. Jensen-trænede heste i et amatørløb over 1900 meter og med en førstepræmie på 1.000 Euro.
Også en anden Falster-træner, Henrik Thomsen har hest til start lørdag i Berlin.
I Breeders Crown for 5-7 årige hopper med en samlet præmiesum 48.512 Euro starter Thomsen 9 Lisa Lisieux (Ready Cash) med Jörgen Sjunnesson.