TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ung jockey udelukket i 3 måneder

af | Nyheder

Jockey Frederik Kragh Olsen er efter sin kørsel i lørdags på Jydsk Væddeløbsbane med Tempo Blåbjerg blevet udelukket tre måneder med virkning fra den 3. juni.

Det var en meget mærkelig manøvre den 20-årige jockey Fredrik Kragh Olsen lavede kort inde i opløbet i lørdagens 6. løb på Jydsk Væddeløbsbane, hvor han kørte Tempo Blåbjerg.

Pludselig trækker han den langt ud i banen, hvad der betød at Casper M. Nielsen med Sussi Hastrup, der havde ligget indvendigt for Tempo Blåbjerg, fik angrebsplads og kunne speede frem sejr til.

Dommerkomiteen på Jydsk Væddeløbsbane gav i første omgang Frederik Kragh Olsen en bøde på 150 kroner for ikke at holde bane i opløbet, men indberettede sagen til Dansk Travsports Centralforbund.

Her har man nu afgjort episoden således:

Jockey Frederik Kragh Olsen udelukkes i tre måneder (fra d. 3. juni t.o.m. d. 2. september 2020, begge dage incl.) for d. 16. maj 2020 i 6. løb på Jydsk Væddeløbsbane at have overtrådt Løbsbestemmelsernes §53 – Løbsforseelse nr. 480 ”Åbne for konkurrent”.

Frederik Kragh Olsen har mulighed for at appellere dommen.

Se løbet på dette link – klik her

Det er heldigvis meget sjældent at sådanne episoder, der kan betegnes som matchfixing, foregår i danske travløb.

På trav.dk skriver DTC, at  man vil også fremadrettet have stor opmærksomhed på løbenes afvikling, så der ikke kan herske tvivl om, at alle hestevæddeløbssportens interessenter fortsat kan glædes over og have tillid til vor sport.

Læs mere på dette link – klik her