TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Uncle Lasse fløj fra feltet

af | 7. jul 2016 | Nyheder

Uncle Lasse med Ôrjan Kihlström vandt Sprintermästaren efter en fantastisk præstation, hvor den formelig fløj fra feltet fra start og var i stand til at holde hele vejen.

-Jeg talte med Stefan (Melander red anm) efter forsøget, hvor det var som om Uncle Lasse ikke gav sig fuldt ud. Vi måtte finde på noget, der kunne skærpe Uncle Lasse  til finalen, sagde Ôrjan Kihlström efter han havde vundet en sikker sejr med Uncle Lasse in Sprintermästaren.

Og det som duoen fandt ud af at ændre på Uncle Lasse –  det virkede!

Et lukket hovedlag – og af med forskoene.

Det medførte, at Uncle Lasse formelig fløj fra feltet fra start, og lagde ud efter 1.04/300 m – og 1.07.9/500 m.

Nu var det ”Fang mig hvis I kan”.

Og det kunne de ikke, for Uncle Masse holdt farten.

Kilometeren blev passeret efter 1.09 – og på det tidspunkt var Uncle Lasse 20-30 meter foran feltet.

Man ventede at mælkesyren skulle melde sig, og Uncle Lasse skulle gå i stå i opløbet.

Ganske vist nærmede konkurrenterne sig noget op mod mål, men de var aldrig i nærheden af at fange Uncle Lasse, der sejrede sikkert i 1.09.3a/1609 m – ny europæisk rekord for 4-årige travere.

-Selv om han lå hårdt på undervejs, så var jeg faktisk aldrig nervøs for, at vi ikke skulle holde os foran hele vejen hjem. Det syntes jeg, at jeg kunne mærke på ham, sagde Ôrjan Kihlström. – Jeg har godt nok aldrig kørt et kilometer så hurtigt, som jeg gjorde i dag og det var en helt fantastisk præstation, det hesten lavede.

Det var fjerde gang Ôrjan Kihlström vandt Sprintermästaren.

Uncle Lasse er efter Donato Hanover – Solveig og dermed helbroder til bl.a. Solvato. Uncle Lasse ejes og trænes af Stefan Melander, der købte den ud af Jimmy Takters stald i efteråret.

I USA var Uncle Lasse en af de bedste i årgangen, og var f.eks. nummer tre i The Hambletonian Stake.