TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Uheldige Børge

af | Nyheder

Steen Juul-trænede Børge med Johnny Takter i sulkyen fik sine chancer for at opnå en topplacering i Deutschland Pokal på Bahrenfeld-banen i Hamburg  søndag eftermiddag ødelagt i starten.

Startspor ni – indvendigt i anden række bag startvognen  – blev en fælde for Børge med Johnny Takter.

Kort efter start galoperede favoritten Dice Man med Bjørn Goop, og den kom Børge til at hænge på, og mistede derved dyrebare meter.

Da tempoet var godt undervejs var det meget svært at tage meter ind for Børge, der sluttede på en sjetteplads i 1.14.9a/2200 m – præmie 1.000 Euro.

Løbet vandtes efter føring fra start af næstfavoritten, italienskfødte Urbanio (Adrian Chip)  med Rick Ebbinge i 1.13.4a/2200 m – præmie 25.000 Euro foran endnu en Italiener, Uniko Power(Holiday Road) med Wim Paal i 1.13.5, mens hollandske Guillaume Power (Prodigious) med Roland Hülskath besatte tredjepladsen i 1.13.7