TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Udvikling i Michael Lønborg-sagen

af | 26. jun 2026 | Nyheder

Nu er der nyt i Michael Lønborgs sag mod Dansk Hestevæddeløb.

Michael Lønborg har ønsket at prøve den udelukkelse ved domstolene som Dansk Hestevæddeløb har  idømt ham efter han fik en dom  på 10 dages betinget fængsel for blufærdighedskrænkelse.

Michael Lønborg. Foto Ole HIndby

I henhold til DTC/DHVs reglement kan en person, der ikke har en ren straffeattest ikke have licens.

Dansk Hestevæddeløbs udelukkelse har betydet, at Michael Lønborg ikke kan have trænerlicens.

Michael Lønborg har allieret sig med den anerkendte forsvarsadvokat, Julie Stage, der har indbragt sagen for Retten i Lyngby.

Ved den indledende forhandling har Dansk Hestevæddeløb krævet, at sagen bliver afvist med henvisning til DTCs reglement, mens Michael Lønborg via Julie Stage har plæderet for at Retten skal tage stilling til udelukkelsen – bl.a. med henvisning til at  DTC/DHV ikke konsekvent indhenter straffeattester i forbindelse med førstegangsudstedelser af licenser.

Rettet i Lyngby har fulgt dette synspunkt og Dansk Hestevæddeløb skal nu inden den 16. juli  afleverer sit processkrift, hvorefter Michael Lønborg har indtil den 30. juli for at give sit svar.

Derefter kan sagen optages til behandling i Retten.