Der er lagt op til kampvalg om bestyrelsesposterne i Billund Trav A/S, når der i næste uge afholdes ordinær generalforsamling.
Fra Børge Mathiesen, der er talsmand for en fraktion, der stiller op til valg til bestyrelsen i Billund Trav A/S, har vi modtaget følgende indlæg til Talerstolen:
GRÆSRØDDER I BESTYRELSEN ???
Billund Trav A/S skal have valgt 5 ud af 7 bestyrelsesmedlemmer på den ordinære generalforsamling på mandag den 25. april.
Græsrødderne, som aktivt deltog i forkastelsen af forslaget til salg af banen til Kirkbi i januar, vil nu forsøge at få de 4 af pladserne og dermed flertal i den nye bestyrelse
De fire kandidater ønsker en ny bestyrelse og ledelse med bred opbakning blandt de aktive og travinteresserede. De vil have en synlig, åben og arbejdende bestyrelse, som kan engagere frivillige til forskellige opgaver, såsom vedligehold, sponsorater, mediedækning, aktiviteter på hverdage og løbsdage. At gøre Billund Trav sjov, synlig og spændende.
Deres vision er, at hvert bestyrelsesmedlem skal være tovholder for en specifik opgave sammen med en gruppe udvalgte, frivillige og på området kompetente personer.
På den måde vil vi få 7 grupper bestående af 4-5 personer hver, dvs. 30-35 personer, som varetager diverse opgaver.
Det vil give en stor og handlekraftig organisation af frivillige til at løfte opgaverne. Billund Trav vil hermed opnå nye højder, siger gruppens talsmand, Børge Mathiesen, som genopstiller efter, at han sidste år trådte ud af bestyrelsen i protest mod planerne om salg af banen til Kirkbi.
Vores motto er: Vi trækker på samme hammel på Billund Trav.
De fire græsrodskandidater har alle tilknytning til Billund Trav, enten som hesteejere eller som medstifter af banen tilbage i 1971.
Vi håber, at aktionærerne deler vores visioner om travsportens og banens fremtid, hvor vi ønsker at varetage de travsportsinteresseredes såvel som aktionærernes interesser bedst muligt.
Den nye bestyrelse skal være åben og i konstant dialog med aktørerne, så vi sammen kan forbedre Billund Trav og sammenholdet blandt traventusiasterne.
Det bliver hårdt og tidskrævende, siger talsmanden Børge Mathiesen, men vi kæmper gerne for vores kære travsports overlevelse og fremgang.
De fire kandidater er: Børge Mathiesen (talsmand), Erik M. Christensen, Hardy Skov og Knud Thomsen
Det er meget vigtigt, at man stemmer på hele gruppen af græsrødder, så vi med 4 bestyrelsesmedlemmer får flertal og dermed bliver handlekraftige, så vi kan få gennemført vores visioner, siger Børge Mathiesen
Alle aktionærerne opfordres til at møde op og afgive deres stemmer, ogsÃ¥ selvom man mÃ¥ske har glemt at tilmelde sig det “lette traktement” – hver stemme tæller !!!
Billund Trav A/S afholder sin ordinære generalforsamling den 25. april –  se dagsorden – klik her