Den jackpot, der i aftes var i V64-spillet til løbene på Gävle-banen i Sverige, fik mange udenlandske spillere stor glæde af – 32 ud af de 48 vindende kuponer der fandtes med den rigtige kombination, var enten spillet i Danmark, Norge, Tyskland, Finland eller Østrig!
At danske Troels Andersen med egentrænede Oboy C D (Scarlet Knight) kunne vinde 1. afdeling i V64-spillet på Gävle, var en overraskelse til 11 gange pengene og medvirkende til, at gevinsten for 6-rigtige blev på pæne 116.159 kroner.
Af de 119 systemer, der ramte den rigtige kombination, var de 100 – efter en opgørelse vi har foretaget – spillet efter udelukkende at ramme 6 rigtige, for at fÃ¥ gevinsten udbetalt 2.5 gange.
F.eks. var otte af de 10 vindende kuponer, der var spillet i Finland, udelukkende spillet efter at vinde på 6 rigtige uden følgegevinster.
Der var to vindende danske systemer.
Det ene tilhørte Jackpot Club, der vandt 290.397 kroner ved at spille udelukkende efter seks rigtige, mens det andet vindende danske system, der var spillet for 24 kroner og havde 4 ugarderede afdelinger, vandt i alt 127.079 kroner.
Udlandet tog rigtig godt for sig af gevinstpuljen – Norge havde 15 systemer med den rigtige kombination, Finland som nævnt med 10, Tyskland 5 – heraf en kupon, der var spillet 5 gange og derfor ramte 12.5 gange og vandt over 1 million SEK, Danmark som nævnt to vindende systemer og Østrig et enkelt system.
Hvor meget den udenlandske omsætning udgjorde af den samlede omsætning på 16 616 693 SEK opgives ikke af ATG.