TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Udenlandske åringer på Derbyauktionen

af | Nyheder

For første gang bliver der på årets Derbyauktion, der arrangeres af DTC, åbnet mulighed for at udenlandske åringer kan optages i kataloget.

Hidtil har Derby-auktionen været forbeholdt danske åringer, men det ændres der på i år.GalopAuktion-2014-09-26_MGL5509

Det er de små årgange samt konkurrencen fra Aalborg-auktionen, der nu har fået DTC til at ændre auktionsbetingelserne, således at udenlandske åringer kan optages, hvis der er plads,

Da mange danske opdrættere har registreret deres avlshopper i enten Norge, Sverige eller Tyskland giver DTCs nye regel dem mulighed for at sælge deres afkom på en dansk auktion.

Pr tradition er Derbyauktionen et godt udstillingsvindue, så det giver god mening, at auktionen nu også bliver åbnet for udenlandsk-registrerede åringer.

DTC har indgået samarbejdsaftale med Opdrætterforeningen og Aalborg Væddeløbsforening omkring reglerne for såvel Derbyauktionen som Aalborg-auktionen, og desuden har man aftalt at lave et fælles-auktionsløb i 2017 for de 2-åringer, der har været fremstillet på de to auktioner.

Planen er at lave to Auktionsløb – et for hingste/vallakker samt et for hopper, og hvert løb forventes at få en samlet præmiesum på 100.000 kroner