TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Uanset resultatet – der bliver fest!

af | Nyheder

Uanset hvad Candy la Marc bliver i aftenens Gulddivisionsløb på Jydsk Væddeløbsbane, så bliver der fest i stalden!

Egentlig havde Lars Marcussen satset på at starte sin fine 4-ås hoppe, Candy la Marc i Frankrig, og havde anmeldt hende til Criterium Continental, der skulle køres LilleJuleaftensdag.

Men for en travl forretningsmand og de kommende Juledage blev det svært at finde den nødvendige tid til at starte Candy la Marc i Frankrig.

Derfor starter hun i aften med Birger Jørgensen i sulkyen i V75-4, Guldivisionen, hvor parret er pt næstfavorit i spillet.

Kun overgået af svenske Target Kronos, som Bent Svendsen skal køre for Adrian Kolgjini.

-Candy la Marc er I fin form – jeg kunne måske have ønsket mig, at hun havde haft en start til inden denne opgave i aften, men jeg tror, hun vil gøre en god indsats, siger Lars Marcussen.

-Candy la Marc starter uden alle fire sko, og hun flyver rundt i Aarhus, så banen er bestemt intet minus for hende.

Måske er det en Kagemand a la denne., der serveres i aften Foto Maduniverset

-Uanset hvordan det går, så holder vi en lille fest i aften i stalden på Jydsk Væddeløbsbane, for min kone Charlotte har fødselsdag, og jeg har fået lavet en kagemand til 60 personer.

-Bare den kagemand nu er stor nok, slutter Lars Marcussen.