TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

U S Male EP viste muskler

af | Nyheder

US Male EP, der fortsat ejes af sin opdrætter Elsabeth Granlund, men er i træning i Norge hos Anders L. Wolden, vandt lørdag eftermiddag Høstmarathon-løbet på Momarken over den velvoksne distance 4140 meter.

US Male EP (Ganymede), der virkelig har haft en fin sæson i år, gik til start i Høstmarathon som storfavorit til førstepræmien på 100.000 NOK.

Endda trods 80 meter tillæg.

Undervejs så det ud til at US Male EP, der var spillet ned til odds 1,57, skulle få svært ved at indfri forventningerne, for tyskfødte Darco med Per Oleg Midtfjeld dampede afsted langt foran feltet.

US Male EP havde vel fortsat 60 meter frem til Darco, da man gik ud på sidste omgang.

US Male EP henviser Darco til andenpladsen

Det lykkedes dog US Male EP med Erlend Rennevik at fange udbryderen midt i opløbet, men denne gav sig ikke uden kamp.

Til slut viste US Male EP sig dog som den stærkeste og vandt sikkert i 1.16.4/4220 m foran Darco i 1.17.9/4140 m.

Lørdagens hovedløb på Momarken var Norsk Trav Oaks for 3-årige hopper, og det vandtes sikkert af ENS Snapshot-datteren Let’s Take a Selfie med Magnus Teien Gundersen i sulkyen.

Let’s Take a Selfie var godt med fra start, og da førende L H Starline galopered efter 400 meters kørsel, sad Let’s Take a Selfie på løbet resten af vejen.

Let’s Take a Selfie har nu startet 11 gange i karrieren og har vundet fire sejre og tjent 651.136 NOK . hendes bedste notering er 1.14.8.

Take a Selfie med Magnus T. Gundersen vandt Norsk Trav Oaks sikkert