TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tyske Juan vandt Taroks Mindeløb

af | Nyheder

Mens Christian Lindhardt vandt løb på hjemmebanen kunne staldens røde vallak, Juan vinde Taroks Mindeløb på Charlottenlund Travbane kørt af Peter Ingves.

Juan og Peter Ingves var bedst i Taroks Mindeløb, og får her overrakt ærespræmie af Elsebeth Satusholm. Foto Kim Gudmand.

Der var godt nok ingen kåring af en endelig vinder af afdelingsløbet, Taroks Mindeløb på Charlottenælund Travbane, men hvis der havde været, så var det blevet tyske Juan kørt af Peter IUngves, ejet og opdrættet af Gestüt Lasbek og trænet af Christian Lindhardt.

I afdelingsløbet besatte Juan hhv. en anden – og en førsteplads.

Juan var særdeles  tæt på at kunne have hentet ekstrapræmien på 40.000 kroner, men i 1. afdeling fik far den dødens ikke fat i længe førende Winston Laser med John Køhler, der forsvarede sin position tappert og helt ind i mål, og vandt i 1.13.7a/2000 m, mens Juan – også efter en fin indsats i dødens det meste af løbet . besatte andenpladsen i 1.13.8 foran Victor Rush med Rene Kjær i samme tid.

Winston Laser med John Køhler afviser Juan med Peter Ingves i 1. afdeling. Foto Kim Gudmand

Også i 2. afdeling var Winston Laser med John Køhler i spids, mens Juan med Peter Ingves sad i andet par udvendigt bag Remus Tiki med Martin Jahn i dødens.

Med 700 meter tilbage sendte Ingves Juan frem i angreb på Winston Laser og rundt i opløbssvinget fin den tyske hest overtaget.

Juan så ud til at skulle gå mod en sikker sejr, men 100 meter fra mål fandt Jeppe Juel plads fra vinderhullet med Akermann, der sluttede forrygende af. Den nåede dog lige netop ikke Juan, der sejrede i 1.13.6a/2000 m – samme notering til Akerman, der i 1. afdleing var skuffende på en femteplads, men som i 2. afdeling var forbedret – måske fordi man her tog alle fire sko af.

Den tætte opløbskamp i 2. afd. af Taroks Mindeløb, hvor Juan vinder foran skjulte Akermann. Foto Kim Gudmand

Victor Rush med Rene Kjær igen nummer tre, mens Winston Laser slttede på en femteplads, kort slået af Willie Blue med Birger Jørgensen.

6-årige Juan, der er efter Love You, øgede sin startpræmiesum med i alt 45.000 kroner. Den kom først i gang med løbskarrieren som 4-åring i 2015, hvor det blev til 5 sejre og en andenplads i 6 starter. Så var Juan væk frem til september 2016, og her nåede den at sarte 6 gange . det blev til fire sejre og enandenplads.

I år har Juan startet kontinuerligt og har vundet såvel sulky- som monté-løb.

Efter søndagens triumf er det blevet til 15 starter og 5 sejre – sejrene er taget med hhv. Christian Lindhardt, Dennis Kristiansen og Peter Ingves i sulkyen og Christina Lindhardt i sadlen.