TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tysk sejrshest til Frank Kjelde

af | Nyheder

Frank Kjelde har igen været på indkøbstur og handlet to heste, heriblandt tyskfødte Unstoppable med 18 sejre i 33 starter.

-Unstoppable (Zola Boko) startede senest i Dinslaken den 28. maj, hvor den blev diskvalificeret, fortæller hestens kommende træner, Morten Juul.

-Efter han kom til Danmark, er Unstoppable blevet opereret i et forknæ nede på Ansager, så der går lidt tid inden han kommer til start, men prognoserne er gode.

Unstoppable. Arkivfoto

Unstoppable har de sidste par sæsoner starter næsten udelukkende i Tyskland, hvor det i fjor blev til seks sejre. Den 7-årige vallak er i alt noteret for 18 sejre og 208.000 kroner i 38 starter.

Frank Kjeldes anden nyerhvervelse er hollandskfødte Ervin Boko (Make It Happen), som senest har været i træning i Norge, hvor den 8-årige vallak i år har vundet på 1.13,2a/1609 meter.

-Ervin Boko kom i forgårs og starter efter planen i montéløbet i Grand Prix-weekenden i Århus, siger Morten Juul.

-Han har trænet ret meget under rytter i Norge og skulle efter sigende være ret god i monté, men det er foreløbig kun blevet til et par hurtigarbejder deroppe, så det bliver lidt spændende.

Ervin Boko er noteret for otte sejre og 319.000 NOK i 41 starter.