TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tysk Derby-drama

af | Nyheder

Der gik lang tid efter feltet i Deutsches Traber-Derby var gået over mål, før det blev bekendtgjort hvem vinderen var. Og var det så den rigtige vinder, der blev kåret?

For Niels Thomsen, Baltic Stable blev minutterne efter målgangen i det tyske Trav-derby søndag eftermiddag på Mariendorf-banen i Berlin nogle af de længste han har oplevet.

Havde Thomsens Flying Fortuna med Christoffer Eriksson vundet Derbyet – eller var den blevet fanget af Tsunami Diamant med Robin Bakker, der sluttede stærkt af helt ude i banen.

Målfotoet burde kunne afgøre det!

En forstørrelse, måske?

Det tager ikke lang tid at lave på en computer i dag!

Men det skulle vise sig, at lige nøjagtig i Derbyet – Tysklands største travløb – svigtede teknikken.

Siger løbsledelsen!

De dømte Tsunami Diamant med Robin Bakker som vinder – og Flying Fortuna med Christoffer Eriksson som nummer to.

Fra præmieoverrækkelsen efter Derbyet. Foto Berlintrab.de

På den officielle løbsrapport er der ikke angivet nogen tider – selv løbsreferenten undervejs kunne opgive mellemtider, hvad der også fremgår af løbs-filmen.

En vindertid på 1.12.6a/1900 m kom også frem på et tidspunkt.

Flying Fortuna havde fortjent at vinde Derbyet.

Fra spor 6 kunne den tage spids, og var i føring lige indtil målstregen. Her kom Tzunami Diamant, der undervejs havde siddet i tredje par udvendigt, helt ude i banen.

Ja, det var lige før den kom så langt ude, at TV-kameraerne ikke fangede den!

Og mit gæt: – Det gjorde mÃ¥lfotoet heller ikke, for i Berlin har de en mani med at zoome ind pÃ¥ hestene i inderbanen – sÃ¥dan ser det i hvert fald ud pÃ¥ de mÃ¥lfotos, der lægges ud pÃ¥ nettet efter hvert løb.

For Robin Bakker  og træneren Paul Hagoort var det tredje år i træk de vinder det tyske Derby.

Tsunami Diamant er efter Gustav Diamant (Sj’s Photo) og ud af Glide Chip (Yankee Glide) – det var blot hans fjerde start i karrieren.

Førstepræmien var på 120.704 Euro, mens der var 60.352 Euro i andenpræmie.

Michael Larsen, der havde sin første køretur i et Derby, besatte femtepladsen med Mc Arthur.

Se det tyske Derby på dette link – klik her