TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tysk amatørtræner i ny dopingsag

af | 21. feb 2020 | Nyheder

Den store tyske amatørtræner og opdrætter, Hans-U. Bornmann er atter aktuel i en dopingsag, idet en af hans heste, Sandsturm er testet positiv efter et løb i Gelsenkirchen den 19. januar.

Det er dopingsag nummer to for Hans-U. Bornmann, Stall Habo inden for et år, der nu er konstateret med offentliggørelsen af Sandsturm-sagen.

I fjor testede en anden af Hans-U. Bornmanns heste, Payet positiv en sejr i Hamburg den 22. april.

Payet mistede naturligvis sejren, og efterfølgende blev Bornmann idømt en bøde på 2.500 Euro samt pålagt at betale sagsomkostninger på tilsammen 3.500 Euro – altså i alt 6.000 Euro.

Payet blev i juli måned i fjor sendt i træning hos Sybille Tinter på Romme, hvor den har klaret sig fint og vundet 5 sejre.

Payet er ikke den eneste hest Bornmann har i træning i Sverige. I følge Svensk Travsport har han i alt 12 heste fordelt hos Sibylle Tinter og Patricia van der Meer.

Den seneste dopingsag med hesten Sandsturm blev konstateret i forbindelse med et løb i Gelsenkirchen den 19. januar i år.

Her sejrede Sandsturm med Michael Nimczyk, og efterfølgende har A-prøven vist sig positiv.

Sandsturms løbskarriere er afsluttet – den er nemlig blevet aflivet den 7. februar, melder det tyske centralforbund, der derfor ikke kunne nedlægge det sædvanlige startforbud på hesten i forbindelse med en dopingsag.