TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tysk åring til Gitte Madsen

af | Nyheder

På den tyske Derby-auktion købte Niels Thomsen, Baltic Stable to åringer – den ene – en hoppe-åring efter franske Sam Bourbon er gået i træning hos Gitte Madsen i Billund.

Navnet er Odette – en hoppe efter Sam Bourbon og ud af Sweet Release (Dancers Victory), der tidligere hat født bl.a. Hobglobin Face (Pine Chip) 1.12.6 – 1.1 mio SEK – alle hoppens afkom i startberettiget alder er kommet til start.

Hun kommer i øvrigt ud af Niletta Hanover som var en af de hopper som Dansk Travsports Centralforbund i slutningen af 1990-erne importerede til Danmark.

Niletta Hanover, der i USA bl.a. er moder til Badfella (Sierra Kosmos) 1.11.3 – 259.972 dollars blev i Danmark moder til bl.a. Goodwill (Mr Vic) 1.13.5 – 175.000 kr og Only (Great Challenger) 1.14.6 – 156.000 kr.

Odette kostede 5000 Euro – eller 37.500 kroner.

Den anden åring Niels Thomsen købte, er hingsten Crown Wood (Goetmals Wood – Cremona Way).

Moderen er efter Diamond Way og ud af en tysk hoppelinje, hvor mormor Cremona 1.13.8 – 305.362 Euro var en tophest – hun var helsøster til to andre gode heste, Famous Lad 1.12.4 – 378.489 Euro og Mauritz 1.13.5 – 340.410 Euro.

Crown Wood, der kostede 9.000 Euro – eller små 70.000 kroner,  er gået i træning i Tyskland.