TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tysk 2-åring var bedst

af | Nyheder

Den debuterende tyske 2-åring, Mylie Scott med sin ejer, Meiko Bockmann var bedst i dagens 1. løb,

6 Mylie Scott vinder foran Hashtag Ostedantik og Hollywood Stone. Foto Burt Seeger

Informationerne var sparsomme om Mylie Scott (Traders), der debuterede for sin ejer, den tyske beslagsmed Meiko Bockmann i 1. løb på Charlottenlund Travbane.

Bockmann, der købte hoppen på den tyske derbyauktion i fjor for 9.500 Euro, havde forberedt Mylie Scott fint til debuten, hvor parret hurtigt kunne lægge sig i spids fra spor seks for at blive der løbet ud.

Men i opløbet kneb det med at holde banen for Mylie Scott, og det gjorde Michael Lønborg bag Hashtag Ostedantik, der var en tæt nummer to over mål, opmærksom på.

Dommerkomiteen mente ikke, at episoden havde indflydelse på løbets resultat, men Meiko Bockmann fik en bøde på 600 kroner for ikke at holde banen i opløbet ”til gene eller fordel for andre”.

Det var meget tæt over mål mellem tre heste – Mylie Scott sejrede i 1.19.3a/2000 m, mens Hashtag Ostedantik blev nummer to og Hollywood Stone med Kenneth Andersen nummer tre, de fik begge noteret 1.19.4.

Potentielle derbyheste mødtes i 6. løb, men der var vel ingen der for alvor trådte ud i rampelyset.

Efter et rygløb kunne Jeppe Juel sende svenske Follow me Know (Classic Photo) til sejr i 1.15.9/2020 m foran en tapper Felix med Rene Jonassen i 1.15.2/2040 m.

Løbets favorit, Figaro Sølvtop med Rene Kjær galoperede kort efter start og igen på opløbshjørnet, hvor den brød ud og generede Forst One Diamond med Jens Arne Hansen.

Dagens største overraskelse serverede Katrine Mikkelsen med Dia A Bærs (Having Said That), som efter en tur i prøveløb på grund af flere galopper, nu var sikkerheden selv og vandt meget sikkert i 1.18.5/2000 m . til odds 34,96!