TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tycoon og Gigant til finale

af | Nyheder

Tycoon Conway Hall med Steen Juul vandt 3. indl. heat og Gigant Slugger med Jeppe Juel var nummer tre i 1. indl. heat og er dermed klar til finalen.

Selv om Tycoon Conway Hall måtte gå i dødens den sidste omgang, så var han alligevel stærkest i opløbet i 3. heat i Sweden Cup på Solvalla lørdag eftermiddag.

Løbet havde Quick Fix i spids, og var det løb, hvor der blev kært langsomst fra start.

Quick Fix med Adrian Kolgjini åbnede i 1.12.1 og havde held til at dæmpe til 1.13.1 på kilometeren.

Fra start kom Tycoon Conway Hall med Steen Juul ned i ryg på Quid Pro Quo med Erik Adielsson i vinderhullet.

Men efter 500 meter begyndte der at komme samling på feltet, og for ikke at blive lukket inde, valgte Steen Juul at gå ud i andet spor, men uden at begynde at trykke tempoet op.

Det skete først med 550 meter tilbage. Og så blev der også kørt stærkt.

Quick Fix forsvarede sig fra Tycoon Conway Hall og udvendigt kom ny sidste års vinder af Sweden Cup. Italienske Ringixstar Trebb med Wim Paal i angreb.

Tycoon Conway Hall kæmpede heroisk og nåede målstregen først – han var hoved og hals foran Ringostarr Treb.

Tycoon Conway Hall sejrede i 1.11.1 foran Ringostarr Treb og Quick Fix, begge i 1.11.2. De sidste 500 meter efter 1.08.6. Sejren var 100.000 SEK værd.

Tycoon Conay Hall og Steen Juul får følgeskab til finalen af Peter Jensen-trænede Gigant Slugger med Jeppe Juel.

Parret sad undervejs i ryg på førende Brillantissime, og så i opløbet ud til at være på vej til at finde plads indvendige for denne, der trak ud i banen.

Brillantissime lagde ud med 1.08.9/500 m , men herefter hgavde Verbeeck held til at dæmpe til 1.12.8/1000 m.

Det betød at hele feltet (fem heste) var klar til opløbet.

Helt ude i banen stormede Dante Boko med Lutfi Kolgjini frem til sejr i 1.11.8, mens Brillantissime besatte andenpladsen foran Gigant Slugger, begge i 1.11.8. Gigant Slugger fik 25.000 SEK i præmie.

Jos Verbeeck fik en udelukkelse på tre dage og en bøde på 3.000 kroner for ikke at holde bane i opløbet.

Pascia Lest med Bjørn Goop blev den hurtigste heatvinder med 1.09.6 efter mellemtider på 1.07.6/500 m og 1.08.8/1000 m.

Ingen var i stand til at true Pascia Lest om end Global Money med Robert Bergh forsøgte – det rakte til en andenplads i 1.09.9, mens Luckycharm Hanover med Ôrjan Kihlström tog den sidste billet i 1.10.0.

Anders Pedersen-trænede Magiccarpetride med Erik Adielsson kom aldrig rigtigt ind i løbet, selv om han sluttede pænt af og blev nummer fem i 1.10.2