TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tycoon Conway Hall uplaceret i Oslo

af | Nyheder

Efter en rejse i tredje par indvendigt sad Tycoon Conway Hall lukket inde over mål i finalen i Energima Cup på Bjerke. Rod Stewart med Björn Goop vandt.

Udvendige Rod Stewart med Björn Goop vinder Energima Cup foran Ringostarr Treb med Wim Paal. Foto Eirik Stenhaug

Udvendige Rod Stewart med Björn Goop vinder Energima Cup foran Ringostarr Treb med Wim Paal. Foto Eirik Stenhaug

 

Efter at have tabt kampen om spidsen mod Ringostarr Treb med Wim Paal kort efter start trak Steen Juul Tycoon Conway Hall ned som tredje hest i inderbanen – og her kom parret aldrig fra.

Samtidig med at Steen Juul opgav angrebet, slækkede Wim Paal tempoet – de første 500 meter gik således kun efter 1.10.9 – så blev feltet samlet, og Steen Juul lukket inde i ryg på Rafolo med Lars Anvar Kolle, der havde fanget ryggen på Ringostarr Treb rundt i første sving.

Kilometeren blev afviklet efter 1.13.1 og Tycoon var ved at løbe ud af sele og sulky.

Rundt i opløbssvinget spejdede Steen Juul efter en åbning, men den kom aldrig for den danske ekvipage.

Rod Stewart med Björn Goop engagerede Ringostarr Treb i opløbet, og den duel trak Jerry Riordan-trænede Rod Stewart (Love You) sig sejrrig ud af i 1.11.2a/1600 m – præmie 300.000 kroner.

Ringostarr Treb trak et par spor ud i banen, og det gav chancen til Rafolo, der imidlertid ikke kunne veksle til det opskruede tempo, der var ned mod mål.

Og bagved Rafolo sad Tycoon Conway Hall med alle kræfter i behold.

Ringostarr Treb holdt andenpladsen i 1.11.3, mens Rafolo blev nummer tre i 1.11.4 – præmie 60.000 kroner.

Tycoon Conway Hall var første hest uden for præmierækken i 1.11.6.

Målfoto fra finalen i Energima Cup . Rod Stewart vinder foran Ringostar Trebb ig Rafolo . i inderbanen er Tycoon Conway Hall nummer seks over mål.

Målfoto fra finalen i Energima Cup . Rod Stewart vinder foran Ringostar Trebb og Rafolo .-i inderbanen er Tycoon Conway Hall nummer seks over mål.