TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tycoon Conway Hall på vej tilbage

af | Nyheder

Et Julemirakel kalder ejeren Morten Staal meddelelsen om, at den skade, der har holdt Tycoon Conway Hall væk fra løbene det meste af året, er lægt, og at træningen nu kan genoptages.

Tycoon Conway Hall Foto Burt Seeger

På Tycoon Conway Halls egen hjemmeside på Facebook skriver Morten Staal bl.a. følgende:
Tirsdag var der godt nyt – det er så helet op (bruddet ´red anm.)  som det kan, man vil altid kunne se det på røntgen, at han har haft en skade. Det kan man også på mennesker. Det vigtige er, at det er helet op og at der ikke er væske i hoven mere. Han (Ansager Dyrehospital red anm.) ville dog gerne lige sende billederne til en tysk ekspert for en second opinion. Her var samme gode melding i dag.

Tycoon Conway Hall skal nu trænes roligt i otte uger, hvorefter den egentlig optræning til løb kan påbegyndes.

Det var i forbindelse med en start på Derbydagen 2016 at Tycoon Conway Hall måtte udgå på grund af halthed, og det viste sig, at han havde pådraget sig et hovbensbrud.

Man troede problemet var løst og i marts startede Tycoon Conway Hall på Charlottenlund Travbane, hvor den sejrede i 1.13.5a/2000 m.

Stjernen var tilbage – og så alligevel ikke.

For få dage efter viste det sig at bruddet alligevel ikke var helet – hesten var halt.

Nu har Tycoon Conway Hall i flere måneder været opstaldet på Hammerthor Poolcenter, hvor konditionen er holdt vedlige ved svømmetræning.

Alle prognoser siger nu, at Tycoon Conway Hall er klar til at genoptage løbskarrieren i 2018.

Tycoon Conway Hall viste inden sin skade, at han kunne begå sig på højeste internationale niveau – og forhåbentlig kommer han tilbage der.