TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tycoon Conway Hall på toppen

af | Nyheder

Føring fra start til mål i hurtigklassen på Jägersro.

Den 11. oktober 2018 kunne Travservice.dk fortælle, at Tycoon Conway Hall sluttede karrieren efter en skuffende indsats dagen før på Jägersro, men Conway Hall-sønnen fik som bekendt en ekstra chance – og i dag kunne den tålmodige ejer, Morten Staal Jensen, høste frugten i form af en flot sejr i “Gulddivisionsløbet” på Jägersro.

Målfoto fra Jägersro

Flemming Jensen satsede offensivt fra start og kørte til spids med Tycoon Conway Hall, der afviklede de første 500 meter i 14-tempo og kilometeren efter 1.13,9.

Det forløb ganske udramatisk, men ind i sidste sving blev Tycoon Conway Hall sat under stenhårdt pres fra Monarch Newman og Marc Dragan.

“Ismanden” sad dog stadig roligt bag Tycoon Conway Hall, der så blændende ud – først på de sidste meter måtte Flemming Jensen minde sin hest om opgaven og sejren blev forholdsvis sikker i tiden 1.12,1a/1640 meter.

Tycoon Conway Hall fik 35.000 SEK for sejren, der var den 10-årige hingsts nummer 24 i 61 starter.