TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tycoon Conway Hall og Slide so Easy på Åby

af | Nyheder

To af Flemming Jensens topheste starter i aften på Åby Travet, men ikke mod hinanden.

Tycoon Conway Hall (Conway Hall) skal først i ilden af Flemming Jensens duo, idet den starter i 7. løb, The Red Mile over 1609 meter auto og med en førstepræmie på 100.000 SEK.

Tycoon Conway Hall skal køres af Thomas Uhrberg og har trukket spor 3.

I baneprogrammet er parret rangeret på en tredjeplads efter 1 Chapuy med Åke Lindblom og 2 Bythebook med Mika Forss.

Tycoon Conway Hall har ikke startet på Åby siden den vandt i 1.10.0a/1640 m den 12. marts.

Senest vandt den på 1609 meter-banen Tingsryd i fornemme 1.09.7a/1609 m.

Løbsrekorden i The Red Mile er på 1.09.9 sat af italienske Probo OP i 2018.

Løbet efter, 8. løb er Åby Monté Trophy 2021 med en førstepræmie på 250.000 SEK.

Her er distancen 2140 meter auto.

4 Slide so Easy fra Flemming Jensen starter her for tredje gang i et montéløb, og det er hidtil blevet til en anden- og en sjetteplads.

Slide so Easy, der får Iina Aho i sadlen, er i hårdt selskab og møder bl.a. hollandsktrænede Diamant de Larre med Marie Bacsich og Robert Bergh-trænede Mindyourvalue WF med Christina A. Hende.

Der er mere dansk end Slide so Easy i løbet.

Valokaja Hindø, der trænes af Per Henriksen, er også med, og rides af norske Helene Kolle, og så skal Michelle Mønster ride Kim Pedersen-trænede Hell Patrol, som hun red ind til en overraskende andenplads på Oslo Grand Prix-dagen og Henriette Larsen skal ride Anne Häglunds Olle Rols.

Også Bjarke Haagensen tager turen til Åby.

Han starter den talentfulde Hurricane Photo i 2. løb med Jörgen Sjunnesson i sulkyen.

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her