Danmarks hurtigste traver Tycoon Conway Hall måtte slettes et par timer før den skulle have startet på Derbydagen. Mistanke om en hovbyld holdt ikke og der venter nu Tycoon en længere pause.
Det var ikke en hovbyld, men et brækket hovben, der betød, at Tycoon Conway Hall var så halt, at den ikke kunne starte på derbydagen.
Det skriver ejeren, Morten Staal på sine facebook-profil
Det er desværre et brækket hovben der gjorde Tycoon var halt ved opvarmningen senest på Lunden.
Heldigvis fik han allerede special sko på dagen efter, da vi enten mente det kunne være en hovbyld eller som det var et brækket hovben.
Der er derfor udsigt til 5 uger mere i boks og hvis det ellers er groet helt sammen starter der en genoptræning på nogenlunde samme tid.
Tycoon Conway Hall har i år haft sin hidtil bedste sæson, idet den i 12 starter har vundet 2 sejre, 4 anden og 1 tredjeplads, forbedret rekord til 1.09.4 og tjent 982.498 kroner.