TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tycoon Conway Hall – dagens største favorit

af | Nyheder

I eftermiddag gør en af dansk travsports hurtigste travere nogensinde, Tycoon Conway Hall med Flemming Jensen i sulkyen comeback i Aalborg og er storfavorit i V5-spillets 5. afdeling,

Tyccon Conway Hall i prøveløb for Flemming Jensen i Aalborg i februar.
Foto: Hesselborg Foto

Karrieren var egentlig stoppet i slutningen af 2018 for Tycoon Conway Hall på grund af en skade i et hovben, men efter at have virket som avlshingst på Stutteri Shadow i 2019, fik ejeren Morten Staal Jensen lyst til at prøve Tycoon Conway Hall i løb igen, og Flemming Jensen fik til at opgave at sætte hesten op til løb.

Det er gået godt og den 28. februar var Tycoon Conway Hall i prøveløb i Aalborg, hvor den blev godkendt i 1.17.8 /2140 m.

Oprindeligt var det meningen, at Tycoon Conway Halls comeback skulle ske i et sprinterløb på Halmstad 2. Påskedag, men her fik den ikke plads i feltet.

Derfor sker den første start i et totalisatorløb for Flemming Jensen først i eftermiddag på Racing Arena Aalborg.

Her er Tycoon Conway Hall til start i 6. løb – V5-afslutningen – og er formen bare nogenlunde, bør det være legeværk for den nu 10-årige hingst.

Tycoon Conway Hall er da også eftermiddagens største V5-favorit og pt afkrydset på 58%.

Og apropos V5, så lokker Derby25 med ekstra 60.000 kroner i Derby25 Bomben, der kommer til udbetaling og lægges oveni gevinsten, hvis der kun findes 1 række med 5 rigtige – og kuponen er spillet hos Derby25.

DanToto har sit eget spil, Kvartet, der udbydes i fire løb – i 1. løb er der forlods 4.026 kroner i Kvartet-puljen, der er overført fra mandag.