TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tvivlsom verdensrekord

af | Nyheder

Søndag vandt den 6-årige vallak Homicide Hunter finalen i The Great Northeast Series med 100.000 dollars i samlet præmiesum på Pocono Downs, og vindertiden 1.10.8 bliver i amerikanske medier kaldt en ny verdensrekord. Det er dog ikke helt korrekt.

Siden UET i samarbejde med Svensk Travsport besluttede at få styr på alverdens verdensrekorder, er en officiel liste blevet gjort tilgængelig på Travrondens hjemmeside.

Samtidig har det amerikanske centralforbund modificeret deres link, der tidligere hed World Records til North American Records, men rekorder på distancer på over 1 mile – 1609,4 meter har amerikanerne altså ikke helt styr på.

Søndag vandt den 6-årige vallak Homicide Hunter (Mr Cantab) med George Napolitano Jr finalen i The Great Northeast over 1 ¼ mile – 2011 meter – på Pocono Downs i kilometertiden 1.10.8, og det blev af Pocono Downs og bragt på ustrotting.com udråbt til at være ny verdensrekord.

Hvis det skulle være sådan, så må det være for 6-årige vallakker at i løb på den 1.september, idet det jo på vore breddegrader efterhånden ikke er ualmindeligt, at løb over normaldistancer 2000 – 2399 meter vindes på 1.10-tider.

Ja, rent faktisk er verdensrekorden på 1.09.9a/2140 m sat af Readly Express i fjor på Solvalla!!