Tsunami Diamant til Sprintermesteren
Den tyske Derbyvinder Tsunami Diamant med Robin Bakker, er blandt de 10 heste, der på søndag starter i Sprintermesteren i Billund.

Den tyske Derbyvinder Tsunami Diamant, der nyligt vandt i Skive, er til start i Sprintermesteren. KM Foto
Det er blot årets tredje start for Tsunami Diamant, der indledte sæsonen med sejr i Frosty Hanovers Mindeløb i Skive og derefter blev den nummer to i 4 Års Eliten på Copenhagen Cup-dagen.
Udover Tsunami Diamant er Sprintermesterens internationale islæt i år også de to Tomas Malmqvist-trænede Flying Fortuna med Christoffer Eriksson og Summer Wein med Jeppe Juel samt Christian Lindhardt med egentrænede Mac Smily.
Startlisten til Sprintermesteren ser således ud:
1 Tsunami Diamant – Robin Bakker
2 Come on Hugo – Bent Svendsen
3 Chelsea – Kent Friborg
4 Flying Fortuna – Christoffer Eriksson
5 Close to Heaven – Birger Jørgensen
6 Summer Wein – Jeppe Juel
7 Raket Brodde – Mads Hvid Nielsen
8 Quality Fighter – Jan Dahlgaard
9 Mac Smily – Christian Lindhardt
10 Tiger Hill Diamant – Steen Juul.