TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Trust Boom Bay på målfoto

af | 1. nov 2015 | Nyheder

Trophy Catch-sønnen, Trust Boom Bay med Eirik Høitomt vandt lørdag eftermiddag sin tredje sejr i Norge i år. Men det var med kniberi foran en anden dansk hest, Valokaja Hindø.

Selv om grunddistancen i lørdagens 4. løb på Forus var 2990 meter, så blev løbet alligevel et meget tæt opgør mellem to danske heste.

Trust Boom Bay med Eirik Høitomt havde ført fra start, men blev i opløbet presset af Valokaja Hindø (Great Challenger) med Geir Vegard Gundersen. Kun målfotoet kunne afgøre af Trust Boom Bay havde vundet førstepræmien på 70.000 kroner.

Trust Boom Bay sejrede i 1.17.1/2990 m, mens Valokaja Hindø noteredes for 1.16.6/3010 meter på andenpladsen.

Trust Boom Bay klarer akkurat at afvise Valokaja Hindø

Trust Boom Bay klarer akkurat at afvise Valokaja Hindø

Andenpladser var der i øvrigt flere af til danske travere.

Såvel See You Soon (Dream Vacation) Touch of Babe (The Liquidator) om Sejr Gammelsbæk (Great Challenger) blev nummer to i deres respektive løb.

Sejr Gammelsbæk var ude i hurtigklassen, hvor den måtte se sig slået af Bo Westergaard-trænede Punk (Angus Hall), der sejrede i 1.12.a/1600 m, mens Sejr Gammelsbæk noteredes 1.12.3 på andenpladsen.