Team Juels Tripolini VP er anmeldt til to løb i Frankrig senere på ugen.
Til torsdagens Grand Prix de Reims på banen i champagne-byen, Reims i Frankrig, er Tripolini VP blandt de 40 anmeldte heste.
Han er sikker på at komme med i løbet, som den hest, der har tjent 12. mest.
Løbet er udskrevet for 5-10 årige heste, der max. har tjent 164.000 Euro. Tripolini VP står med 146.938 Euro.
Distancen er 2600 meter volte, og den samlede præmiesum er på 28.000 Euro med 12.600 Euro til vinderen.
i dette løb er også de danske This is It, Thunder Peak og Soho anmeldt – de to første kan få svært ved at få plads i feltet.
Tripolini VP er også anmeldt til et løb på banen i Lacrosse Laroche på fredag.
Det er udskrevet for 6-10 årige heste under 190.000 Euro. Distancen er 2700 m auto og her vil Tripolini VP nok nå at kunne få plads i feltet på et af de yderste mandater. Det vol betyde startplads i anden række bag startvognen.